Ledende pædagogisk profil søges til Stubbæk Børnehus - Brænder du for inklusion og faglig udvikling?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at drive ledelse i en daginstitution med stor faglig kvalitet og stærke værdier? Hvor omdrejningspunktet er fællesskab, nærvær, anerkendelse, troværdighed, samarbejde, trivsel og udvikling? Og er du handlekraftig, engageret og knivskarp til at sikre inddragelse gennem processer, der inspirerer personalegruppen til at tage initiativer og blomstre? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som leder af Stubbæk Børnehus.

Om os
Vi er en institution med en dygtig og engageret medarbejderstab, der har fokus på et ligeværdigt samarbejde mellem børn, forældre og personale. Forældrene er altid velkomne i vores institution. Vi lægger stor vægt på at give børnene et stærkt selvværd og troen på sig selv i et udviklende miljø med en masse glæde og spontanitet.

Vores børnehus indgår fra 2023-2025 i projektet "Børn i naturfaglige forundringsmiljøer" sammen med syv andre daginstitutioner i Aabenraa Kommune. I projektet undersøger og udvikler institutionerne science pædagogik sammen med natur- og udelivs undervisere på UC SYD.

Vi er en kommunal aldersintegreret daginstitution med ca. 115 børn i alderen 0-6 år fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Institutionen er en nybygget institution fra 2016 og ligger tæt på skolen, idrætshallen og et stort naturområde.

Opgaver på kortere og længere sigt
Det er forventningen, at du

  • fortsætter den faglige udvikling i Stubbæk Børnehus og videreudvikler de pædagogiske kompetencer
  • videreudvikler arbejdet med den pædagogiske læreplan og understøtter faglige refleksioner og styrkelse af evalueringskulturen
  • fortsætter og videreudvikler samarbejdet med skolen og øvrige samarbejdsparter omkring distriktets børn
  • deltager som en del af styregruppen i projektet "Børn i naturfaglige forundringsmiljøer".
Du kan læse mere om Stubbæk Børnehus og de faste løbende ledelsesopgaver i job- og kompetenceprofilen..

Dine personlige kompetencer, faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog og gerne overbygget med en ledelsesmæssig uddannelse
  • har mod på fortsat at udvikle dine ledelsesfaglige kvalifikationer
  • har en høj faglighed, der kan understøtte den pædagogiske praksis
  • er dialogskabende og god til at danne relationer
  • er inddragende og er stærk i samarbejde.

Vi anser ledelseserfaring som et plus.

I forhold til dine personlige kompetencer, er vi på udkig efter dig, der er
  • innovativ og ser muligheder frem for begrænsninger, tager initiativ og er vedholdende i forhold til at skabe resultater
  • handlekraftig og har fokus på at komme i gang med det, som skaber resultater. Du er risikovillig og kan handle hurtigt.
  • teamdrivende og udfordrer teamet via aktiv dialog, sætter retning, tager styring i processer og sørger for, at alle får ejerskab. Du er imødekommende og tillidsvækkende, får energi af samsamspil og har lyst til at præge beslutningerne
  • inkluderende, sikrer inddragelse gennem processer og får folk til at føle sig som en del af gruppen. Du er åben, imødekommende, lytter til og tager højde for andres meninger og behov
  • organiserende, planlægger og tilrettelægger for at sikre fremdrift. Du skaber rammer og orden, er velovervejet, optimerer og effektiviserer arbejdsprocesser
  • delegerende, bevarer overblikket, har tiltro til at andre kan løse opgaver, og du sætter gerne nye aktiviteter og processer i gang

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Stubbæk Børnehus, Stubbæk Skolegade 8.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag som Word eller PDF via linket senest den 1. august 2024.

Første samtalerunde bliver gennemført den 8. august 2024. Anden samtalerunde bliver afholdt den 22. august 2024. Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde vil der blive udarbejdet en personprofil på ved en ledelseskonsulent.

Forventet tiltrædelse er 1. oktober 2024.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudschef Jacob Svarre Winther på
tlf. 73 76 75 83 med spørgsmål om stillingen og forventningerne til den kommende leder af Stubbæk Børnehus.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0f1b2a1a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Tinglev Midt, 6360 Tinglev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066940

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet