Er du uddannet pædagog og måske med en overbygning inden for det specialpædagogiske område? Vil du gerne bidrage til værdiskabelse og livskvalitet for børn? Og har du lyst til at arbejde med udvikling af kvalitative læringsmiljøer og de gode overgange i livet for børn i udsatte positioner? Så er jobbet som specialpædagog i Specialpædagogisk Team måske noget for dig.
Om os
Specialpædagogisk Team er organiseret under Dagtilbud i Aabenraa Kommune og varetager sammen med dagtilbuddene opgaver omkring børn i udsatte positioner. Vi arbejder ud fra Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie og ungepolitik: Sammen om det gode børne-, unge og familieliv.
I Specialpædagogisk Team er vi 16 kompetente og engagerede kolleger, der møder på arbejde med et godt humør. Vores praktiske arbejde udfoldes i alle Aabenraa Kommunes dagtilbud. Den enkelte specialpædagog har opgaver i 1-3 faste dagtilbud, og vi tilrettelægger vores arbejde fleksibelt med afsæt i de aftaler, der er indgået og løbende justeres med dagtilbuddene.
Vi er optaget af at skabe trivsel, vækst og udvikling for børn og deres voksne, som vi samskaber med. Dette gøres igennem sampraksis, inspiration og dialog. Vi arbejder i et tæt tværprofessionelt samarbejde med PPR – og sammen med dagtilbuddene udvikler vi lege- og læringsmiljøer til gavn for børn i udsatte positioner og deres børnefællesskaber med afsæt i faglig indsigt og positivt udsyn. Vi tror på, at alle børn har noget værdifuldt at tilbyde fællesskabet. Derfor tager vi afsæt i det enkelte barns ressourcer og dét, der allerede virker i det pædagogiske læringsmiljø.
Vi tilbyder dig
- en faglig ambitiøs og udfordrende arbejdsplads i udvikling
- en organisation, der vægter personaleudvikling – både fagligt og personligt
- et Tværfagligt Hus, hvor vi samskaber tværprofessionelt
- sparring, supervision og refleksion omkring pædagogisk praksis
- kompetenceløft i neuropædagogik og vores faglige faciliteringsværktøj: VækstModellen
- en nærværende ledelse.
Dine opgaver
Vi er på udkig efter dig, der har en solid basisviden fra 0-6 års området og erfaring med at facilitere processer og en legende tilgang, der letter adgange og overgange for børn i udsatte positioner til de etablerede fællesskaber. Derfor leder vi efter dig, som kan:
- planlægge og udføre aktiviteter/lege for børn så de tilbydes mere privilegerede positioner
- udvikle i praksis med aktionslæring
- inspirere og vejlede pædagoger, dagplejere med videre i pædagogisk organisering
- oversætte specifik specialpædagogisk viden til konkret pædagogisk praksis
- formulere dig tydeligt og præcist i skrift og tale.
Om dig
Forventninger til faglige og personlige kompetencer
Vi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund er pædagogfaglig suppleret med fx en diplomuddannelse. Du har kompetencer inden for specialpædagogik og både praktisk og teoretisk erfaring med inklusionsfremmende metoder.
Som person har du selvindsigt og holder af at være i refleksive processer. Du er parat til personlig og faglig udvikling og du tager ansvar og arbejder selvstændigt, fleksibelt og loyalt.
Det er sikkert ikke svært for dig at spørge efter hjælp eller sparring, og du ønsker generelt at modtage supervision/coaching. Samarbejde er noget du er god til både med kolleger internt i Specialpædagogisk Team og med kolleger i dagtilbuddene, PPR og andre samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst med BUPL og KL.
Ansættelse er fra 1. maj 2026 eller snarest derefter, og stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med en ansættelse, og at en ansættelse afhænger af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Ved yderligere spørgsmål om stillingen kan du henvende dig til leder Marianne Zeuthen tlf. 2244 1514 eller fagkoordinator Birgitte Hørlyk tlf. 2183 9910.
Vi henviser i øvrigt til kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk eller www.specialpædagogerne.dk
Ansøgning
Send din ansøgning via linket den 23. april 2026.
Vi afholder samtaler den 27. april 2026. Samtalen vil tage afsæt i en case.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Specialpædagogisk Team, Tinglev Midt, 6360 Tinglev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aed50623-26f8-4428-a1af-a38fa769952a