Psykolog til PPR Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

"Nu har du chancen for en fast psykolog stilling hos PPR i Aabenraa".

Stillingen er på 37 ugentlige timer som ønskes besat fra den 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Om PPR
PPR er en del af forvaltningen Børn og Kultur, der varetager 0 – 17 års området i Aabenraa Kommune. Organisatorisk er PPR placeret som en selvstændig institution i Børn og kultur med kontorer i Tinglev. Vi er en tværfaglig organisation, der udover 12 psykologer, består af fysio-og ergoterapeut, tale-hørekonsulenter, fraværskonsulenter og skolekonsulenter.

PPR Aabenraa er kendetegnet ved en stabil medarbejdergruppe der er bredt repræsenteret anciennitets og aldersmæssigt. Vi tager afsæt i at skabe "Det gode liv" for børn og unge i et samarbejde med det enkelte barn, ung eller familierne, samt de fagprofessionelle som aktive medspillere.

Alle har ret til at få mest muligt ud af eget liv. Det betyder, at vi arbejder ud fra et ønske om at skabe hele børn og familier, der er kompetente aktører i eget liv ud fra en tidlig målrettet og tværgående indsats.

Der er behov for et konstant højt fagligt niveau for de enkelte faggrupper i PPR, samt kunne omsætte denne til praksisnære og sammenhængende indsatser sammen med og på tværs af forvaltningen i Børn og Kultur, hvis missionen skal lykkes.

PPR’s vision er, at alle børn og unge i Aabenraa Kommune, for at kunne udvikle sig, skal have mulighed for at indgå i relevante læringsfællesskaber, så nær det almene som muligt.

Det betyder, at PPR gennem rådgivning og vejledning af familier og konsultation af fagprofessionelle omkring barnet, støtter op omkring dette.

PPR Aabenraas værdiggrundlag er udarbejdet med afsæt i Aabenraa Kommunes overordnede værdigrundlag:
  "høj faglighed – ordentlighed – respekt/ærlighed – tværfaglighed – arbejdsglæde"

Vi tilbyder

  • et tilrettelagt introforløb i forbindelse med opstarten. Derudover vil du få tilknyttet en kollega som mentor.
  • et spændende og alsidigt job i et professionelt miljø med en velfungerende rådgivning.
  • stor indflydelse på egen arbejdsdag med muligheden for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
  • et planlagt autorisationsforløb inden for de første 3 år.
  • supervision, både internt i en høj kvalificeret psykologgruppe, og eksternt.
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • gode trivselsmålinger på trods af perioder med travlhed.
  • en rigtig god og skøn kommune.

Vi forventer, at du
  • er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  • er autoriseret eller indstillet på at indgå i et forløb med henblik på opnåelse af autorisation.
  • kan arbejde konsultativt og praksisnært tæt på børnenes læringsmiljø.
  • gerne har erfaring i psykologisk testning, undersøgelse og udredning.
  • gerne har erfaring i at arbejde inden for dagtilbudsområdet.
  • gerne har erfaring med at arbejde konsultativt og praksisnært.
  • kan omsætte undersøgelsesresultater og teoretisk viden til praksisnære pædagogiske interventioner.
  • kan medvirke til videreudvikling af såvel almenområdet som specialområdet.
  • kan navigere i en travl hverdag, med mange aktører, med blik for værdien i det tværfaglige arbejde.

Dine primære arbejdsopgaver er:
  • PPR betjening på dagtilbuds- og skoleområdet
  • udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger, samt forslag til interventioner
  • rådgivning og vejledning til børn, den unge, forældre og fagpersoner
  • konsultative forløb i dag- og skoletilbud
  • tværfagligt samarbejde internt og eksternt.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Mødested er Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev
Efter overenskomst mellem KL og LC/Dansk Psykolog Forening og principperne om LokalLøn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Hvis du vil vide mere
Du kan få ydereligere oplysninger ved henvendelse til PPR-chef Per Schmidt Hansen på telefon 21273692 eller skrive til fagkoordinator for psykologerne, Charlotte Hesselberg, che@aabenraa.dk     
                                                                                                            
Desuden er der mulighed for at tale med en mulig kommende psykologkollega, skulle der være spørgsmål, der retter sig mod den konkrete praksis?

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 12. august 2023. Send din ansøgning, cv samt relevante bilag via linket.
Ansættelsessamtaler vil forventeligt blive afholdt fredag den 18. august 2023

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c2af29d2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Tinglev Midt, 6360 Tinglev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c2af29d2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875490

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet