BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du passioneret i sprogudvikling hos tosprogede børn, og har du lyst til at være en del af et dynamisk tosprogsteam?
Hvem er vi?
Som vores nye kollega vil du blive en central del af vores tosprogsteam, der er organiseret i Dagtilbud under Børn og Kultur.
Vi er tre pædagoger med et fysisk kontor i Aabenraa, men vi arbejder primært ude i flere daginstitutioner ad gangen.
Vi udvikler tosprogede børns dansksproglige færdigheder både enkeltvis, i små grupper og i den store børnegruppe.
Vi har et tæt samarbejde med tale-hørekonsulenterne i PPR.
Om jobbet
Du får bl.a. til opgave
- at understøtte daginstitutionernes sprogindsats for tosprogede børn med sproglige udfordringer ved intensiv, målrettet sprogarbejde
- at vurdere og evaluere barnets sproglige udvikling i samarbejde med daginstitutionen og forældrene
- at vejlede, rådgive og sparre om tosprogede børns dansksproglige udvikling
- at sprogvurdere børn, der ved 3-års alderen ikke er indmeldt i en daginstitution
Vi tilbyder
Vi giver dig en god indføring i jobbet.
Du bliver en del af et team med en stor tværfaglig samarbejdsflade, og hvor du er med til at gøre en forskel og udvikle sprogindsatsen for tosprogede børn.
Du får et alsidigt job med gode pædagogiske og faglige udfordringer og mulighed for at sætte dit eget aftryk. Du har stor frihed til selv at planlægge arbejdet og skabe gode relationer.
Om dig
Vi forventer, at du er
- er uddannet pædagog
- er åben, tålmodig og nysgerrig i arbejdet med børn fra forskellige kulturer
- er udadvendt og god til at samarbejde med mange forskellige parter
- er selvstændig, omstillingsparat og beslutningsdygtig
- kan kommunikere klart og tydeligt i både skrift og tale på dansk
Løn- og ansættelsesvilkår
Det ugentlige timetal er på 37 timer. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april 2024
Bemærk: Arbejdsstedet er Aabenraa.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne om Lokal løn.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorleder Kaja Mensel på telefonnummer 73767088 eller mail kmen@aabenraa.dk
Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. februar 2024.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket.
Vi afholder samtaler mandag den 19. februar 2024.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=009fad56)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Tinglev Midt, 6360 Tinglev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971732