Pædagog til Bakkehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en hjertevarm pædagog, der brænder for at arbejde med de 0-6 årige børn? Kan du samarbejde både med kollegaer, forældre og eksterne samarbejdspartnere? Og er du god til at omsætte teori til praksis? Så vil vi gerne have en ansøgning fra dig.

Bakkehuset er en selvejende, integreret institution med 67 børn, der tæller 19 vuggestuebørn og 48 børnehavebørn.
Vi bor i Felsted, som er et lille lokalsamfund 10 km sydøst for Aabenraa, og vi har et godt samarbejde med både Felsted skole, de kommunale dagplejere og private børnepassere i området. Bakkehuset har til huse på en stor grund med en stor kuperet legeplads med masser af lege- og bevægelsesmuligheder. 

Vi søger en pædagog til vores vuggestue. Som pædagog hos os, vil du primært være tilknyttet enten børnehaven eller vuggestuen, og så hjælper vi hinanden ved åbning, lukning og i ferier mv. 

Om os
Vi arbejder ud fra vores værdier, i daglige tale FOS, som er

  • Faglighed: Vi er opdateret på pædagogik samt de styrkede pædagogiske læreplaner og bringer disse i spil i vores pædagogiske praksis 
  • Ordentlighed: Vi ser muligheder i og anerkender forskelligheder både hos børn og voksne samt vi efterlever personalepolitikker og dagtilbudsloven
  • Synlighed: Vi fremviser hele tiden vores arbejde og planer på AULA, whiteboardtavler og andre steder

I Bakkehuset har vi høj fokus på verdensmålene og særligt nummer 3 og 10, der handler om
  • sundhed, trivsel og at sikre et sundt liv for alle samt fremme trivsel for alle aldersgrupper
  • mindre ulighed og at børn lærer, at alle skal behandles lige, gives samme udviklingsmuligheder og den ligeværdige dialog mellem barn og voksen, hvor barnets perspektiv skal vægtes.
Bakkehuset er certificeret sangglad institution.

Vi forventer, at du er
  • uddannet pædagog
  • faglig dygtig og vil være med til at udvikle vores pædagogiske tiltag
  • fokuseret på inklusion og at alle både børn og voksne er lige værdige
  • i stand til at reflektere over egen praksis og søger at matche børnenes behov
  • formidler din viden til kolleger, forældre og andre
  • aktiv deltagende i hverdagen og tager initiativ til udvikling af pædagogikken og den daglige praksis
  • fleksibel, rolig og har et godt humør

Vi tilbyder en
  • engageret personalegruppe med fokus på den pædagogiske faglighed og inkluderende læringsmiljøer
  • arbejdsplads, hvor forskellighed ses som en styrke
  • engageret forældrebestyrelse
  • arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og et godt kollegialt fællesskab er i højsæde 
  • praktikinstitution for pædagoguddannelsen i såvel vuggestuen som børnehaven
  • mulighed for 4-dages arbejdsuge

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og BUPL samt lokallønsaftale i Aabenraa kommune. Der indhentes straffe- og børneattest, hvor din ansættelse vil være afhængig af, at disse er tilfredsstillende.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse den 1. juli 2024 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores næstformand Pernille Tychsen Hansen på tlf. 2562 4622 eller institutionsleder Inge Bock på tlf. 5163 7520.
Du er meget velkommen til at besøge os, inden du søger stillingen.

Ansøgning
Lyder dette som noget for dig? Hvis ja, så send din ansøgning, cv samt relevante bilag via linket.
Ansøgningsfristen er den 12.05.2024.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 20

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9eaabdde)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Tinglev Midt, 6360 Tinglev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031289

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet