Kort om Lesjöfors: Lesjöfors Tinglev er en del af den globale koncern - Lesjöfors AB. Lesjöfors beskæftiger worldwide 2500 medarbejdere, fordelt på mere end 50 fabrikker og salgssteder, hver fabrik med eget speciale. I Tinglev er vi 22 ansatte fordelt i produktion og administration. Vi producerer fjedre i dimensionen 0,2-6,0 mm tråd og lodderinge. Udover normal fjederproduktion, har vi speciale i større serier, med høje krav til kvalitet og tolerancer. Vi tilbyder vores kunder så godt som alt indenfor fjedre og stansedele i Tinglev, det vi ikke selv producerer får vi hjem fra en af vores andre fabrikker. Vi sætter en ære i at gøre det så nemt som muligt for vores kunder.
Opstiller til viklemaskiner
Arbejdet: Opstilling på CNC fjederviklemaskiner og slibemaskiner. Da det er et specialområde, vil oplæringen forgå internt ved LF-TLV. En opstilling består af isætning/nedtagning af værktøjer og materialer, værktøjs rengøring/genbestilling, indstilling af fjederviklemaskine og løbende kvalitetssikring.
Dig: Industriteknikker, maskinarbejder, mekaniker eller anden relevant faglig metal uddannelse. Gerne med truckcertifikat, men ikke et krav. Kan dansk i både skrift og tale.
Arbejdstid: Alle ansættes til 3 holds skift. Dog er der over den sidste årrække kun kørt skiftevis én uge på daghold, efterfulgt af én uge på aftenhold og på det seneste har skiftet været 2-3 uger daghold efterfulgt at én uge på aftenhold. Dagholdet er typisk på 5 dage og fra mandag til fredag. Aftenholdet er typisk på 4 dage og fra mandag til torsdag.
Overenskomst: Industriens overenskomst.
Andet: Firmabetalt sundhedsforsikring, flekstidsaftale med fleksible komme- og gåtider, gode kollegaer, mulighed for videreuddannelse efter eget ønske. Mulighed for samvær med kollegaer, både i og uden for arbejdstid. Aktiv personaleklub der arrangerer forskellige ting igennem året. En god og solid arbejdsplads, hvor gensidig respekt, sans for kvalitet og det at yde sit bedste er en selvfølge.
Lyder noget af ovenstående som noget for dig, så send ansøgning direkte til adm. direktør Joan Jensen på mail: joan.jensen@lesjoforsab.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lesjöfors Tinglev
Mads Clausensvej 75
6360 Tinglev
www.lesjoforsab.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LESJÖFORS A/S, Mads Clausens Vej, 6360 Tinglev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e18ae5ee-4178-42f8-8422-06c65265011a