Afdelingsleder til indskoling og SFO i Tinglev Skole med fokus på trivsel og læringsglæde

dato

Brænder du for pædagogisk ledelse, stærke relationer og udvikling af en skole og SFO,
hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd?


Bliv afdelingsleder på Tinglev Skole og SFO – og vær med til at skabe Skole med Læringsglæde

Vil du være med til at forme fremtidens indskoling og SFO i et engageret ledelsesteam?
Så kan du være vores nye afdelingsleder for indskoling, SFO1 og SFO2.
Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel for børn, medarbejdere og forældre – og være med til at omsætte visionen ”Skole med Læringsglæde” til levende praksis hver dag.

Om stillingen
Som afdelingsleder bliver du en central del af skolens ledelsesteam og får stor indflydelse på skolens strategiske og pædagogiske udvikling. I tæt samarbejde med skoleleder og den øvrige ledelse arbejder du for, at alle elever oplever læringsglæde, udvikling og trivsel.
Du får et særligt ansvar for:

  • Indskolingen (0.–3. klasse)
  • SFO1 og SFO2
  • Udvikling af inkluderende læringsmiljøer
  • Samarbejde med medarbejdere, forældre og eksterne samarbejdspartnere
Stillingen består primært af ledelsesopgaver, men der kan også forekomme vikartimer og selvfølgelig deltagelse i SFO-aktiviteter.

Om skolen
Tinglev Skole er en velfungerende skole med ca. 312 elever og 31 engagerede pædagogiske medarbejdere. Skolen er organiseret i tre afdelinger:
  • Indskoling og SFO (0.–3. klasse)
  • Mellemtrin (4.–6. klasse)
  • Udskoling (7.–9. klasse)
Vi har stærke traditioner, et positivt læringsmiljø og et engageret personale, hvor samarbejde, udvikling og faglighed går hånd i hånd.
Skolen har gode fysiske rammer med adgang til hal, udeområder og digitale læringsværktøjer – alle elever har egen iPad.
Vi arbejder målrettet med:
  • Trivsel og fællesskab
  • Inkluderende læringsmiljøer
  • Stærke overgange mellem skoletrin
  • Tæt samarbejde med forældre
  • Kommunens strategi ”Den gode skole for alle børn og unge”

Dine vigtigste opgaver
Du bliver en nøgleperson i udviklingen af skolens pædagogiske praksis og organisation.
Du vil bl.a.:
  • Bidrage til skolens strategiske udvikling og institutionsaftale
  • Sikre implementering af pædagogiske indsatser og beslutninger
  • Lede og udvikle medarbejderne gennem sparring, MUS og faglig dialog
  • Styrke inkluderende læringsmiljøer og mellemformer i indskolingen
  • Samarbejde med ressourceteam, PPR og eksterne partnere
  • Deltage i kommunale netværk og udviklingsfora
  • Koordinere ressourcer, så alle elever får de bedste muligheder for læring

Dine første fokusområder
I starten vil du særligt arbejde med at:
  • Lære skolen, medarbejderne og kulturen godt at kende
  • Videreudvikle SFO1 og SFO2
  • Styrke inkluderende læringsmiljøer i indskolingen
  • Synliggøre skolens vision og værdier i praksis

Hvem er du?
Du er en engageret og tydelig leder, der motiverer andre og skaber retning gennem dialog og samarbejde.
Vi forestiller os, at du:
  • Er lærer- eller pædagoguddannet
  • Har ledererfaring eller motivation for lederuddannelse
  • Har en indgående indsigt i inklusion og børns trivsel
  • Arbejder struktureret og følger op på aftaler
  • Skaber stærke relationer og involverer medarbejdere i beslutninger
Vi lægger vægt på, at du er:
  • Innovativ og udviklingsorienteret
  • Optimistisk og løsningsfokuseret
  • Vedholdende og engageret
  • Dygtig til at organisere og skabe struktur
  • Stærk i relationer og samarbejde
  • En teamplayer med mod til at træffe beslutninger
Vi søger en leder med humor, robusthed og mod til både at prøve nyt og lære af fejl.

Vores værdier
Vi arbejder hver dag ud fra værdierne:
Fællesskab – vi lykkes sammen
Glæde – trivsel skaber læring
Respekt – plads til forskellighed
Ansvarlighed – vi gør os umage
Tillid – trygge relationer giver udvikling

Hvorfor vælge os?
Hos Tinglev Skole får du
  • stor mulighed for at præge skolens udvikling
  • et engageret og hjælpsomt personale
  • et stærkt ledelsessamarbejde
  • en skole med gode traditioner og højt ambitionsniveau
  • fokus på trivsel, relationer og faglig kvalitet

Læs mere i vores Job- og kompetenceprofil.

Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skoleleder Morten Heilmann Sørensen på tlf. 73 76 73 14, mobil 20 68 06 51 eller mail mhsoe@aabenraa.dk for at høre mere om stillingen eller aftale en rundvisning på Tinglev Skole.

Som led i ansættelsesprocessen gennemføres to samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde udarbejdes en personprofilanalyse, som præsenteres for ansættelsesudvalget forud for anden samtale.
Personprofilanalysen udarbejdes på baggrund af et spørgeskema og en personlig samtale med en konsulent fra Aabenraa Kommune.
Ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, vil blive stillet en opgave, der præsenteres under anden samtale. Opgaven forberedes umiddelbart før samtalen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter en forhåndsaftale på skolelederområdet.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tidsplan
Aabenraa Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du skal derfor sende din ansøgning online via knappen under stillingsopslaget. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest 24. maj 2026.
Der sendes kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, som fremgår af ansøgningen. Mailadressen forudsættes at kunne anvendes til fortrolig kommunikation om ansættelsesprocessen.
Første samtalerunde afvikles d. 1. juni 2026.
Personprofilanalysen til brug for anden samtalerunde gennemføres efter nærmere aftale mellem de to samtalerunder med information herom via ovennævnte mailadresse.
Anden samtalerunde gennemføres 22. juni 2026. Ansættelsesudvalget træffer beslutning om ansættelsen umiddelbart efter anden samtalerunde.
Tiltrædelse 1.august 2026 eller snarest derefter.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tinglev Skole, Hovedgaden, 6360 Tinglev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/92f3c38b-ed95-46b7-81d1-a4e151f4ea68

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet